Privathospitalerne står til at indkassere omkring 100 millioner kroner mindre for operationer for det offentlige sygehusvæsen, hvis Danske Regioner får sin vilje i forhandlingerne med brancheorganisationen, BPK.
Det siger BPK's formand, Nis Alstrup, til Danske Regioners forhandlingsudspil for pristaksterne for 15 større behandlingstyper. Danske Regioners tilbud er ifølge BPK så lavt, at det vil koste privathospitalerne penge at udføre behandlingerne.
- Det står selvfølgelig et hvert privathospital frit at indgå en aftale på de vilkår. Men jeg har svært ved at forestille mig, at der er nogen, der vil indgå en aftale, hvor man selv skal betale for at udføre behandlingerne, siger Nis Alstrup.
BPK-formanden bekræfter, at Danske Regioners udspil er højere end de referencetakster, som Sundhedsministeriet har fastsat. Men beregningerne bag referencetaksterne er fejlbehæftede, siger Nis Alstrup.
De 100 millioner kroner svarer til en indtægtsnedgang på 25-30 procent i forhold til betalingen i 2009 for de 15 behandlingstyper, der er i spil. I forvejen har parterne indgået en aftale om andre omkring 1000 mindre behandlingstyper, hvor minusset for privathospitalerne blev på to procent i forhold til sidste år. Sidste år måtte privathospitalerne i forvejen gå 17 procent ned i pristakster.
- Det er useriøst, at man lader regionerne sidde ved den ene side af forhandlingsbordet, når de er indkøber og konkurrent til privathospitalerne og har en tydelig politisk modvilje mod privathospitalerne. Det er stærkt konkurrenceforvridende, siger BPK's formand.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde