Problemer på socialområdet: Rebild renser ud
I løbet af et halvt år har flere direktører og chefer mistet deres job i Rebild Kommune, hvor en sag om en far, der er kendt skyldig i groft seksuelt misbrug af ni børn, har rystet både borgere og politikere.
* 15. november 2012: Den tidligere chef for kommunens børne- og ungdomsforvaltning bliver fyret. Han havde ansvaret for forvaltningen, da kommunen behandlede den såkaldte Rebild-sag. Fyringen kommer i forlængelse af en KL-undersøgelse, der viser, at forvaltningschefen begik alvorlige fejl og ikke informerede kommunens politikere om sagen.
Den tidligere chef for kommunens børne- og ungdomsforvaltning er den fjerde topchef på seks måneder, der får en fyreseddel på baggrund af de massive problemer med sagsbehandlingen i Rebild. Han er dog den første chef, der får en fyreseddel som en direkte konsekvens af Rebild-sagen.
* 18. april 2012: To direktører og en chef mister jobbet, efter kommunen har fået gennemgået socialområdet, hvor en revisionsrapport påpeger, at kommunens fortsatte problemer på socialområdet i høj grad skyldes manglende faglig ledelse. Ankestyrelsen har ligeledes kritiseret håndteringen af området.
De fyrede er:
* Kommunaldirektør Erik Odder. Økonomiudvalget i kommunen har ikke længere tillid til, at kommunaldirektøren er den rette til at lede Rebild Kommune gennem det store oprydningsarbejde, kommunen skal i gang med.
* Familiechef Jette Christensen.
* Socialdirektør Søren Kjær
Den 56-årige far i Rebild-sagen er kendt skyldig i groft seksuelt misbrug af ni børn - heraf syv af sine egne - og idømt 12 års ubetinget fængsel.
Oprindelig var han idømt en tidsubestemt forvaringsdom for misbrug af ni børn, men det ændrede Vestre Landsret i slutningen af september til en fængselsdom.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker