Der må højest drikkes og spises for 1000 kroner, når landets lokalpolitikere holder møde med middag. Tirsdagens dom mod Peter Brixtofte, tidligere borgmester i Farum, er et klart signal til politikere i hele landet.
Landsretten har nemlig i dommen taget stilling til udgifterne til vin og mad, og det kan ikke misforstås, siger Lars Bo Langsted, professor i erhvervsret ved Aalborg Universitet.
- Der er med dommen nu en tommelfingerregel om, at kuvertprisen ikke må overstige 1000 kroner. Landsretten siger dog også, at det ikke er en absolut grænse, men nu er der et klart holdepunkt, siger Lars Bo Langsted.
Landsretten har idømt Peter Brixtofte to års fængsel oveni de to år, han har fået i en anden sag. Tirsdagens dom følger på nogle punkter dommen fra byretten, som i sin tid blev anket.
- På nogle punkter dømmer landsretten for noget, byretten ikke gjorde. Og på andre punkter frikender landsretten for dele, byretten dømte Brixtofte for. Derfor kan man ikke sige, at landsretten skærper dommen fra byretten, siger Lars Bo Langsted.
Han hæfter sig ved, at der med dommen også er sendt et klart signal til embedsmænd i landets kommuner. Daværende ordførende direktør i Farum Kommune Leif Frimand Jensen har samlet fået to års betinget fængsel, og det er også et nyt signal fra domstolene, vurderer professoren.
- Det viser, at embedsmænd har en pligt til og ansvar for at forhindre politikerne i at begå noget ulovligt, siger Lars Bo Langsted.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker