Professor: Dele af hjerneforskningen skal skrives om

En del af hjerneforskningen skal skrives om, efter at der er fundet fejl i den software, som forskningen benytter sig af.

Det vurderer professor Albert Gjedde, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet.

- Jeg bedømmer disse fund på den måde, at en del resultater skal omfortolkes.

- En del forskere skal ind og kigge på, om de fund, de har præsenteret, nu også holder stik, siger Albert Gjedde.

Det har ifølge videnskab.dk vist sig, at de såkaldte fMRI-skanninger, der er blevet brugt i over 40.000 videnskabelige studier inden for hjerneforskning, kan være fejlbehæftede.

En undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS viser, at de computersystemer, som forskerne bruger til at analysere skanningerne af hjernen med, laver fejl.

Fejlene i computernes software er ifølge Albert Gjedde korrigeret, men tilbage står en lang række forskningsresultater, der nu kan sættes spørgsmålstegn ved.

Det anslås, at en tiendedel af de publicerede studier - cirka 4000 studier - er berørt af fejlen.

De såkaldte fMRI-skanninger er tredimensionelle skanninger af hjernen. De viser hvilke dele af hjernen, der forbruger mest ilt, når forsøgspersonen tænker på bestemte ting eller udfører bestemte opgaver.

Forskere har blandt andet brugt disse skanninger til at påvise, at der er særlige "belønningscentre" i hjernen, som påvirkes, når vi spiser og ser billeder af mad.

- Det har været fremme, at overvægtige påvirkes i belønningscentrene af billeder af mad - selv når de er mætte. Modsat normalvægtige, der ikke påvirkes på samme måde, siger Albert Gjedde.

Han mener, at det er et eksempel på hjerneforskning, der nu skal revideres i lyset af de fundne fejl.

- Det kan godt være, at begrebet belønningscentre skal revideres, og det kan godt være, vi skal kigge på, om der er en sammenhæng mellem disse centre og mad og mæthed, siger professor Albert Gjedde.