Professor: DSB's forureningstiltag er ikke nok
Det forslår som en skrædder et vist sted, når DSB med nye partikelfiltre vil reducere koncentrationen af skadelige partikler i togene.
Det vurderer Steffen Loft, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
I de DSB tog, som trækkes af de såkaldte ME lokomotiver, når koncentrationen af dieselpartikler op på 500.000 pr kubikcentimeter. Nye filtre skal reducere koncentrationen med 40 procent, det vil sige til 300.000 partikler pr. kubikcentimeter.
- Formentlig får man mindst ud af at reducere i den øverste del af mængden af partikler, siger Steffen Loft til Ritzau.
- Der er ikke så meget forskel på at gå fra 500.000 til 300.000, som der ville være at gå fra 300.000 til 100.000. Man når en mæthedsgrænse, når tallet er højt nok, siger han.
Stod det til Steffen Loft, så skaffede man sig helt af med ME-lokomotiverne og satte eldrevne tog ind.
- Men vi hænger jo desværre på nogle meget dårlige beslutninger om ikke at elektrificere vores jernbaner for længst.
Ifølge Steffen Loft findes der ingen undersøgelser omkring, hvor skadeligt det er at blive udsat for en meget høj koncentration af partikler i kortere tid.
- Hvis man bor i et område, der er partikelforurenet, så svarer det til den risiko, der er forbundet med passiv rygning, siger han.
- Men hvordan det regnes i forhold til at være i kortere tid i et forurenet tog, det kan vi ikke sige noget om på nuværende tidspunkt., lyder det fra Steffen Loft.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker