Professor: For første gang har vi et middel mod corona
Remdesivir blev oprindeligt udviklet til at behandle hepatitis og ebola. (Arkivfoto) Foto: Pool New/Reuters
Pool New/Reuters
Studie viser, at medicinen Remdesivir har effekt mod coronavirus, og dansk professor jubler.
Et nyt studie peger på, at lægemidlet Remdesivir - såfremt det gives tidligt i et sygdomsforløb med coronavirus - kan sænke dødeligheden markant.
Faktisk op til hele 80 procent.
Det er banebrydende resultater og første gang, man har kunnet dokumentere en effekt af behandling mod coronavirus, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet og leder den europæiske del af studiet.
- Studiet viser, at hvis vi behandler infektionen tidligt og før, den har forårsaget alvorlig organskade, er der tilsyneladende en markant fordel.
Remdesivir blev oprindeligt udviklet til at behandle hepatitis og ebola.
Medicinen er dog ikke særlig effektiv sent i et sygdomsforløb med coronavirus. Men hvis det gives lige, når en lungebetændelse har ramt, er der stor forskel.
- Det er i tråd med, hvad vi havde forventet. Men vi vidste det ikke, for der har ikke været en behandling mod coronavirus. Det er første gang, vi kan dokumentere en effekt, siger han.
Ifølge Politiken viser studiet, at fire ud af 222 patienter, der blev behandlet med Remdesivir, døde to uger efter - mod 19 patienter ud af 199, der fik placebo i stedet.
Danmark er selv med i forsøget. Studiet omfatter 1063 patienter i hele verden med moderat til svær sygdom på grund af coronavirus. 42 af dem er danskere.
Selv om der skal tages mange forbehold, og at der er tale om foreløbige data, siger Jens Lundgren, at det ændrer hele måden, vi anskuer behandlingen af patienter med coronavirus.
Endnu er der dog usikkerheder omkring bivirkninger ved medicinen, som endnu ikke er godkendt.
- Om stoffet i sig selv har en bivirkning på specielt lever og nyre, som vi kender det fra andre studier og patientgrupper, at det måske har, skal analyseres nærmere.
- Men overordnet set, når du afvejer fordele og ulemper, kan vi se, at det virker, hvis man starter tidligt, siger han.
Studiet er stadig i gang og forventes afsluttet i slutningen af juni eller starten af juli.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde