Professorer: Engelsk for de små er godt

- Der er ingen kapacitetsproblemer ved at lære børn i 6-års alderen flere sprog. Man skal bare huske at tage hensyn til deres forudsætninger. Man kan ikke undervise dem, som om de går i 3. klasse, siger hun til Ritzau.

Og Niels Egelund er enig. Ifølge ham findes der ikke en optimal alder, når man skal lære et sprog. Han mener, at jo yngre man er, jo lettere har man ved at lære sig et nyt sprog.

- Det er jo absurd at tro, at man bare tager begyndermaterialet fra 3. klasse, og sender ned i børnehaveklassen. Der vil skulle udarbejdes særligt materiale til dem. Noget med sange, remser og rim så det bliver leget ind, siger han.

Han er bevidst om, at ikke alle børn er lige langt fremme, men mener ikke at det er grund nok til at vente.

- Det er et overdrevent pessimistisk syn at have på det, at alle skal vente til 3. klasse. Selv i slutningen af børnehaven kender børnene jo mange engelske ord fra computerspil og andet. Derfor er engelsk et godt første fremmedsprog, siger han.

Anne Holmen understreger dog, at man ikke skal sætte antallet af undervisningstimer ned, selvom man starter tidligt.

- Hvis det gælder om at løfte engelskkundskaber alt i alt, er det ikke en god idé bare at starte tidligt og fordele antallet af undervisningstimer ud, så det bliver tyndt i toppen, siger hun.

Ifølge Jyllands-Posten peger skeptikere på, at børn kan risikere at udvikle to halve sprog. Men det afviser både Anne Holmen og Niels Egelund.

- Den teori er for længst smidt ud af sprogvidenskaben. Den findes slet ikke mere inden for forskning, siger Anne Holmen.

/ritzau/

Det styrker børn fagligt, når de bliver introduceret til engelsk, mens de stadig er helt små. Det mener både professor i parallelsproglighed ved Københavns Universitet Anne Holmen og Niels Egelund, som er professor ved Aarhus Universitet og ekspert i den danske folkeskole.

Offentliggjort Sidst opdateret