Den kommende formand for KL, socialdemokraten Jan Trøjborg, borgmester i Horsens, burde have talt med sin bestyrelsen, før han bekendtgør, at der er behov for brugerbetaling i hjemmeplejen.
Det siger Dansk Folkepartis repræsentant i KL, Poul Nødgaard.
- Jeg er stærkt forundret over, at Jan Trøjborg op til KL's årsmøde melder ud, at rige ældre selv skal betale for rengøring. Så vigtigt et emne burde han have drøftet i sin bestyrelse, siger Poul Nødgaard, der vil kæmpe mod forslaget med næb og klør.
Også borgmesteren i Århus og medlem af KL's bestyrelse, Nicolai Wammen (S), er uenig med Jan Trøjborg.
- Den hjælp, som de ældre er visiteret til af kommunen, skal være gratis. Det er en dårlig idé med betaling for rengøring, og mange ældre vil have svært ved at betale, siger han.
Der er årsmøde i kommunernes forening, KL, midt i april i Aalborg, hvor den ny bestyrelse også konstituerer sig efter kommunalvalget. S og SF får ni pladser i den nye bestyrelse, mens de borgerlige, V, K, DF, har otte pladser. De Radikale mistede ved kommunalvalget den plads, partiet havde i den afgående KL-bestyrelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker