Psykiatere tror ikke på flere syge trods diagnosestigning

Antallet af børn og unge, der er i kontakt med det psykiatriske sygehusvæsen, fortsætter i en kraftigt stigende kurve, viser tal fra regionerne ifølge Berlingske.

Spørger man børne- og ungdomspsykiaterne er der imidlertid ikke noget, der tyder på, at flere børn og unge rent faktisk er psykisk syge.

Til gengæld peger både psykiaterne og foreninger på, at forældre søger diagnoser til deres børn for at få hjælp af kommunen.

- Hvor det tidligere var sådan, at man primært brugte diagnoser som et internt arbejdsredskab de sundhedsfaglige imellem, så er det i stigende grad blevet sådan, at det også er adgangsbilletten til, at man kan få hjælp fra kommunerne, siger Knud Kristensen, landsformand i foreningen Sind.

Ifølge Berlingske viser nøgletal fra Statens Serum Institut fra 2009 til 2014 en stigning i antallet af patienter under 19 år med kontakt til det psykiatriske sygehusvæsen. I konkrete tal er stigningen gået fra 20.672 til 31.927 på landsplan.

En rundringning til regionerne, som Berlingske Research har foretaget, viser ifølge avisen, at det tal i 2015 var oppe på omkring 36.000. Tallet er forbundet med en vis usikkerhed, da optællingen i regionerne varierer lidt.

Formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Anne Marie Raaberg Christensen, mener heller ikke, at tallene er udtryk for, at flere personer rent faktisk er syge.

- Vi har ikke undersøgelser, der viser, at flere børn og unge er blevet psykisk syge. Men der er flere, der ønsker børne- og ungdomspsykiatriske udredninger end tidligere, fortæller hun til Berlingske tirsdag.

Ifølge psykiaterne søger forældrene en diagnose til deres barn, fordi de ellers oplever, at de ikke kan få kommunens hjælp, som de mener, der er behov for.

Det kan være en støttepædagog, samtale­terapi eller plads i en specialklasse.