Det viser en rapport fra Arbejdstilsynet, som Fyns Amts Avis og Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i. Rapporten viser, at antallet af voldelige episoder på afdelingen er steget eksplosivt.
Fra 2010 til 2011 er antallet af situationer, som personalet har oplevet som voldelige, vokset fra 13,3 til 47,1 procent, skriver aviserne.
I rapporten siger ansatte, at de på grund af tidspres bliver nødt til at slække på sikkerheden, fordi der siden april 2011 har været for mange patienter på afdelingen.
Ledelsen erkender sammesteds, at der har været gennemført besparelser, "at det store arbejdspres gør forholdene vanskelige" og "kan betyde en øget belastning i form af vold og trusler".
Samlet set konkluderer Arbejdstilsynet i rapporten fra 22. december 2011, at der er "risiko for, at medarbejderne udsættes for vold og trusler med fysiske skader til følge".
En konklusion, som Region Syddanmark og afdelingen accepterer i et svarbrev 10. februar 2012.
Formand for Landsorganisationen Sind, Knud Kristensen, er rystet over de nye oplysninger.
- Der tegner sig et billede af et system, der spiller hasard med personale og patienter, siger Knud Kristensen til aviserne og fortsætter:
- Men det her er langt værre, end jeg havde forestillet mig.
Lægefaglig psykiatridirektør i Region Syddanmark, Anders Meinert Pedersen, kalder sammenfaldet af rapporten og episoden fredag morgen for "træls".
- Jeg kan ikke udelukke en sammenhæng, men jeg ved, at der i fredags, hvor de tre ansatte blev stukket ned, faktisk var en rigtig god bemanding på afdelingen, så arbejdspresset ikke har ligget til grund for episoden, siger han til de fynske aviser.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde