Psykisk syge diskrimineres på sygehusene
En patient med en alvorlig depression kan ikke have samme forventninger til sundhedsvæsnet som en patient med et brækket ben.
Ifølge en ny undersøgelse, som Lægeforeningen har foretaget blandt 274 læger, vurderer mere end to tredjedele, at psykiatriske patienter ikke er ligestillede med sundhedsvæsnets øvrige patienter.
Et flertal mener ikke, at patienterne får den optimale behandling. Dels på grund af mangel på tid og ressourcer, dels på grund af, at patienter med fysiske og psykiske sygdomme behandles på hver deres sygehuse og afdelinger.
Formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen mener, at psykisk syge bør behandles i det samme sundhedsvæsen som alle andre.
- Psykisk syge har ofte også fysiske sygdomme. Der er en biologisk sammenhæng mellem for eksempel hjertesygdomme og depression. Psykiatriske patienter dør hyppigere end andre af diabetes og hjerte-kar-sygdomme, siger Mads Koch Hansen.
Han peger på nødvendigheden af, at et årelangt økonomisk efterslæb i psykiatrien også skal rettes op.
- Det er ikke meget bevendt for patienten at få en diagnose, hvis det tager måneder at komme i behandling. I dag er ventetiden ofte uacceptabel lang på psykiatrisk behandling. Det er diskriminerende, og det skader patientens mulighed for at blive helbredt, siger han.
Psykisk sygdom opstår hos hver femte borger og er blandt de allermest udbredte sygdomme. 250.000 danskere lider af depressioner. 250.000 danskere lider af angsttilstande. 75.000 danskere lider af spiseforstyrrelser. 40.000 danskere lider af psykoser.
/ritzau/
Psykiatriske patienter forskelsbehandles i sundhedsvæsnet, viser en undersøgelse blandt danske læger.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned