En kontroversiel sag om et psykisk sygt par, der har fået kunstig befrugtning på Odense Universitetshospital, får nu sygehusdirektøren op af stolen.
Fem uger efter fødslen besluttede kommunen at tvangsfjerne barnet og anbringe det i familiepleje, fordi forældrene var ude af stand til at passe det. Det forløb vil hospitalsdirektør Jane Kraglund nu have en forklaring på.
- Her til morgen griber jeg fat i alle folk, der har med denne sag at gøre, og finder ud af, hvad der er op og ned, siger hun til Ritzau.
Ifølge Nordfyns Kommune er faderen skizofren og har desuden tidligere været alkohol- og stofmisbruger. Moderen har diagnoserne Tourette Syndrom og ADHD, og hun var i antidepressiv behandling, indtil hun blev gravid.
Da parret modtog behandlingen vidste lægerne, at parret var kendt i systemet, fortæller kommunens borgmester Morten Andersen (V). Derfor vil han nu have strammere lovgivning på området, så lægerne på landets klinikker for kunstig befrugtning sikrer sig, at barnløse par er raske nok til at blive forældre.
Sundhedsminister Bertel Haarder (V) mener, at reglerne for kunstig befrugtning af barnløse par er gode nok. I stedet kritiserer han i hårde vendinger lægerne på Odense Universitetshospital for at give grønt lys for kunstig befrugtning af et barnløst par med alvorlige psykiske problemer.
- Det, som er sket, er forfærdeligt. De skal skamme sig på den klinik, og jeg håber, at den kommer i Sundhedsstyrelsens gabestok, siger Bertel Haarder til TV 2 Nyhederne.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde