Psykolog: Forældre skal kunne blive hjemme hos syge børn
Flere børnehavebørn fortæller i en ny undersøgelse, at deres forældre har for travlt til at være ordentligt sammen med dem.
Foto: Free/Colourbox
Colourbox
Ny børneundersøgelse viser, at familiepolitikken skal frem på dagsordenen, mener Center for Familieudvikling.
Vi må se os selv i øjnene og spørge, hvad det er, vi ikke gør godt nok.
Det siger psykolog Annette Due Madsen, der er formand for Center for Familieudvikling.
Hun er bekymret over en ny undersøgelse fra Børnerådet, hvor flere børnehavebørn fortæller, at deres forældre har for travlt til at være ordentligt sammen med dem.
- Vi mener, at vi skal tage de ting, børnene siger i rapporten, og al den viden vi har i forvejen dybt alvorligt. Det betyder, at vi får set på de betingelserne, der er for at være børnefamilie, siger hun.
- Det handler om gode normeringer i børnehaverne. Det handler om, at forældre skal have mulighed for at kunne passe deres børn hjemme, indtil de er raske.
Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er besvaret af 531 danske børnehavebørn. Samtidig er der foretaget interviews med 33 børn i alderen fire til seks år.
Ud af de adspurgte børn fortæller over hver tredje, at de ikke føler, deres forældre har god tid til dem.
Det får Center for Familieudvikling til at understrege, at familiepolitikken bør sættes på dagsordenen i Folketinget.
De bakker op om Børnerådets anbefaling om at oprette et tværministerielt børneudvalg, der skal sikre, at børnene bliver tænkt med på alle politiske områder.
Og det er nødvendigt, at der bliver sat ind fra så mange sider som muligt, mener Annette Due Madsen.
- Den enkelte forælder kan ikke gøre det alene, siger hun.
- Selvfølgelig har vi et personligt ansvar, men arbejdsmarkedets parter og politikerne har også et ansvar, og vi er nødt til at aktivere alle tre spillere, for at der kan ske noget på området.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde