Clement Kjersgaard, hurtigtsnakkende og endnu hurtigere tænkende tv-vært, er dette års modtager af Publicistprisen.
Den 35-årige Kjersgaard markerer sig også som samfundsdebattør og skribent, og han har siden 2004 optrådt som vært på forskellige tv-programmer.
Senest har han bestyret det ugentlige talkshow "Ugen med Clement" på DR2 og "Debatten" på samme kanal.
Den Danske Publicistklub, der står bag prisen, valgte Clement Kjersgaard i konkurrence med tre andre nominerede: TV 2' s korrespondent i Mellemøsten, Steffen Jensen, samt makkerparret Nils Giversen og Christoffer Guldbrandsen, der stod bag den omstridte tv-dokumentar "Den hemmelige krig".
Prisen overrækkes onsdag aften i forbindelse med publicistklubbens generalforsamling. Ud over hæderen består prisen af en check på 25.000 kr.
De seneste år er Publicistprisen bl.a. blevet uddelt til Connie Hedegaard, Uffe Ellemann-Jensen, Ulla Terkelsen samt i 2010 journalisten Dorte Toft. /ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker