Samarbejdet mellem Tintin, tegneren Hergé, instruktøren Steven Spielberg og produceren Peter Jackson er gået rent ind hos det danske biografpublikum.
Siden premieren i torsdags på "Tintin: Enhjørningens hemmelighed" har godt 140.000 købt billetten til filmen, og dermed rykker den direkte ind som nummer ét på listen over øjeblikkets mest sete film.
Tidligere i år har kun to film solgt flere billetter i premiere-weekenden. Det var de seneste film i serierne om Harry Potter og piraterne i Caribien.
Filmen vises i både 3D og i utraditionel udgave og med såvel dansk som engelsk tale.
Ifølge Walt Disney Studio Motion Pictures og Sony Pictures i Danmark er 71 procent af billetterne i de seneste dage solgt til 3D-filmen, og publikum foretrækker den danske version, hvor Cyron Melville og Tom Jensen lægger stemme til de to hovedfigurer.
Hollywoodnews.com skriver, at Tintin-filmen har været et usædvanligt stort trækplaster i alle lande, hvor den havde premiere i weekenden.
Mandag var det gjort op, at filmen i 19 lande havde skabt en omsætning på godt 300 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned