Den norske film "En ganske behagelig mand" blev lørdag hædret med avisen Berliner Morgenposts publikumspris på festivalen i den tyske hovedstad.
Filmens instruktør, Hans Petter Moland, og dens danske manuskriptforfatter, Kim Fupz Aakeson, modtog prisen.
"En ganske behagelig mand" deltager i Berlinalens hovedkonkurrence og blev fint modtaget ved premieren i mandags.
Titelfiguren spilles af svenske Stellan Skarsgård, der regnes for en seriøs kandidat til juryens sølvbjørn for bedste mandlige hovedrolle. Formentlig i konkurrence med bl.a. to danske skuespillere, Jakob Cedergren i "Submarino" og Jesper Christensen i "En Familie", som Kim Fupz også har skrevet manuskript til i samarbejde med instruktøren, Pernille Fischer Christensen.
Spændingen om priserne udløses lørdag aften.
Ifølge kyndige berlinalekendere er det svært at få øje på dedicerede favoritter til den fornemste pris, Guldbjørnen, blandt de 20, der blev valgt til hovedkonkurrencen.
Blandt kritikerne skiller fire film sig tilsyneladende ud: Den russiske "Hvordan jeg kom gennem sommeren", den tyrkiske "Honning", den rumænske "Hvis jeg vil fløjte, så fløjter jeg" samt den bosniske "Stien".
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker