Pude til babyer tilbagekaldes grundet risiko for kvælning
Hvis sikkerhedsanvisningen ikke følges, kan der være risiko for kvælning, oplyser producent bag babynest.
En babynest, der er en særlig pude til babyer, tilbagekaldes, fordi der ved forkert brug af puden kan være risiko for kvælning.
Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen på Twitter.
Der er tale om Boppy Model Hug & Nest, altså en pude eller lille seng, som særligt bruges til nyfødte og helt små børn.
Det er tre forskellige varenumre, der tilbagekaldes. Forbrugere, der har købt en af de modeller, opfordres til straks at stoppe med at bruge produktet. Køberne bør kontakte salgsstedet for hjælp og refusion.
De tre varenumre er 07079939470000 BOPPY HUG & NEST, 00009182000000 HUG & NEST OFFER samt 42091820000 PACK HUG & NEST.
Det fremgår ikke, hvordan risikoen for kvælning kan opstå, men i en pressemeddelelse står der, at producenten Artsana ikke har kendskab til nogen skader, når sikkerhedsanvisningen bliver fulgt.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde