Danskerne i Østdanmark må forvente forsinkelser på deres breve indtil onsdag eller torsdag efter et pulverbrev fredag aften lammede Københavns postterminal.
Det oplyser chef for Postcentret i København, Mogens Høgh Bech til Ritzau.
-Målet er, at vi løbet af mandag og tirsdag får langt hovedparten af brevene ud til kunderne, men vi kan ikke garantere, at alle breve er ude øst for Storebælt før onsdag eller torsdag, siger han.
Postcentret i København blev fredag aften lukket efter en medarbejder fandt et brev med hvidt pulver. Det betød, at 1,5 million breve ikke blev delt ud lørdag øst for Storebælt, mens omkring 100.000 breve ikke nåede ud til danskerne i Vestdanmark.
Postterminalen kan ikke garantere at alle breve er ude før torsdag, da produktionen kører på fuld tryk for tiden på grund af en ekstra travl periode. Postcentret har nu indkaldt ekstra mandskab for at kunne få delt alle de breve ud, som aldrig nåede ud til danskerne lørdag.
-Vi har mistet en hel produktionsdag, og lige nu er der et månedsskifte, hvor der er ekstra mange breve. Det betyder faktisk, at vi i de her dage sorterer breve 24 timer i døgnet, så vi bruger al vores kapacitet, siger Mogens Høgh Bech.
Han garanterer dog, at brevposten mod Fyn og Jylland kører helt normal fra mandag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned