R får ansvar for beskæftigelse og integration
Den Radikale Anna Mee Allerslev fortsætter som beskæftigelses- og integrationsborgmester i København
Det står klart efter et radikalt gruppemøde på Københavns Rådhus. Dermed fortsætter Anna Mee Allerslev på den post, hun har stået i spidsen for i de seneste tre år.
Som noget nyt får hun også ansvar for Københavns Erhvervsservice.
- Jeg er utrolig glad for at kunne fortsætte mit arbejde med at skabe en mere effektiv og fleksibel beskæftigelsesindsats, hvor flere københavnere har et arbejde og er en del af fællesskabet. Det er der brug for, siger Anna Mee Allerslev.
Hun erkender, at der stadig er udfordringer, når det kommer til både den hårde og den bløde del af vores integrationsindsats.
- Her vil jeg gøre mit til, at flere med anden etnisk baggrund får en uddannelse, et arbejde og også bliver en del af vores fællesskab, siger Anna Mee Allerslev.
Konstitueringsaftalen mellem Radikale, Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten betyder, at Anna Mee Allerslev også får ansvar for Københavns Erhvervsservice, hvis hun valgte posten som beskæftigelses- og integrationsborgmester.
Det er et område, som hidtil har ligget under teknik- og miljøborgmesteren. Med Københavns Erhvervsservice får Anna Mee Allerslev således mulighed for at give de københavnske virksomheder en bedre service og bedre rammevilkår.
- Vi får nu mulighed for at tænke beskæftigelse, vækst og erhverv langt bedre sammen end hidtil. Storbyer rundt om os præsterer langt bedre vækst- og jobrater end vi gør.
- For mig er der ikke nogen tvivl om, at København skal op i gear, når det handler om at give vores virksomheder en ordentlig service, siger Anna Mee Allerslev.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde