Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, får støtte fra de Radikales leder, Margrethe Vestager, mens han kritiseres af partiformændene Helle Thorning-Schmidt (S), SF's Villy Søvndal og Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard samt Venstres politiske ordfører, Peter Christensen.
- Det er helt i orden, at Politiken har valgt dialogens vej. Politiken lover ikke, at de ikke vil bringe tegningerne igen, og de beklager heller ikke, at de trykte dem. Derfor er det her ikke et knæfald for islamisme, sådan som nogle udlægger det. Det er et begavet forsøg på at komme videre, siger Margrethe Vestager i en pressemeddelelse.
Hun afviser, at Politiken har indskrænket sin ytringsfrihed. Derimod viser Politiken menneskelig indsigt og vilje til dialog, mener hun.
- Jeg synes, det er modigt af Politiken at vælge dialog frem for konfrontation. Det er netop dialogen, de mest ekstreme muslimer er så bange for. Desværre reagerer hele det danske establishment automatisk med forfærdelse. Og de læser jo Politiken, som fanden læser biblen - hvis de altså har læst Politikens erklæring. Reaktionerne minder mig om sagen om Holbergskolen, hvor folk farede ud med bål og brand uden at have sat sig ordentlig ind i tingene, siger Margrethe Vestager.
I sagen om den københavnske Holbergskolen kritiserede mange politikere skolen for at holde et forældremøde kun med kvinder, fordi de ikke ville komme, hvis mænd deltog.
Margrethe Vestager mener, at reaktionen fra andre toppolitikere er udtryk for en grundlæggende misforståelse.
- Ytringsfriheden er forankret og beskyttet af grundloven, hverken af den ene eller den anden avis, siger Margrethe Vestager.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie