Radikale til kamp for døgnpoliti

Det Radikale Venstre vil have døgnbemandingen af politistationerne i Nykøbing og Nakskov tilbage.

Partiets foreninger på Lolland-Falster er gået sammen om en underskriftsindsamling på internettet for at få politiet tilbage. Det oplyser partiet i en pressemeddelelse.

- Årsagen er, at man i forbindelse med den seneste politireform ikke har taget tilstrækkelig hånd om borgernes tryghedsfornemmelse ved at lukke begge døgnbetjente politistationer på Lolland-Falster.

- Senest i weekenden den 8. og 9. december viste det sig, at borgernes bekymringer viste sig at holde stik, da en borger måtte holde en person tilbage i uforholdsmæssig lang tid, og da involverede i et trafikuheld ikke kunne få den assistance de ønskede fra politiet, hedder det i pressemeddelelsen.

Partiet vil nu have justitsminister Lene Espersen (C) til at se på politireformen og dens udmøntning i praksis igen og opfordrer hende til at tage borgernes tryghedsfornemmelse seriøst og sikre en døgnbemanding af politistationerne i de to største byer på Sydhavsøerne.

Du kan læse mere om underskriftsindsamlingen på Det Radikale Venstres lokale hjemmeside på adressen www.drv-lolland.dk. Indsamlingen begynder på mandag og slutter 31. januar.




Det Radikale Venstre på Lolland-Falster har startet en elektronisk underskriftsindsamling for at få de døgnbemandingen af politistationerne i Nykøbing og Nakskov tilbage.

Offentliggjort Sidst opdateret