Danmarks største kommercielle radiostation, Radio 100FM, er gået i betalingsstandsning. Det oplyser Talpa Radio Danmark A/S i en pressemeddelelse.
Beslutningen er truffet efter en længere periode, hvor selskabets ledelse og bestyrelse har forsøgt at finde løsninger med både potentiale investorer og nuværende ejer.
Talpas ejer, Jon de Mol, siger, at det vil være uansvarligt at fortsætte med at investere penge, når der ingen garanti er for en forbedring af de vilkår, som radiostationen arbejder under. Han beklager dog beslutningen over for medarbejderne på Radio 100FM.
Direktør Jim Receveur er skuffet over, at det ikke har været muligt at finde en investor på trods af den finansielle krise.
- Jeg håber stadig, at jeg sammen med bestyrelsen kan finde en løsning, som kan sikre, at Radio 100FM forbliver i luften i fremtiden. Jeg har en stærk tiltro til, at det kan lade sig gøre. Med betalingsstandsning får vi tid og ro til at finde den rette løsning, siger han i en kommentar.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker