Radio SydhavsØerne er i luften igen

Af Margit Olsen og Jakob Poulsen


Ved et indbrud i løbet af weekenden, er der fra sendemasten i Sakskøbing fjernet radiosenderen, som ellers sender signalet videre til resten af det vestlige Lolland.

- Der arbejdes mandag middag stadig på højtryk for at skaffe nyt sende udstyre, fortalte Søren Hansen fra Radio Sydhavsøerne mandag formiddag.

Og kort efter middag lykkedes det at skaffe en reservesender, så ved 13.30-tiden kunne lytterne på Midt og Vestlolland atter tune ind på den lokale radiostation.

I øvrigt fortæller Søren Hansen, at tyven, som har taget senderen, ikke får meget glæde af den. Den kan kun benyttes til professionel radiosending og er kodet i Radio Sydhavsøernes navn.

Sidder lyttere ved en computer eller er indehaver af en Iphone, kan det også lade sig gøre at følge med på den lokale radiostation. Se her hvordan Klik: Sydhavsradio.dk

Udover tyveriet af radiosenderen er der også begået hærværk mod andre kommunikationsbrugere ved samme sendemast. Her er flere kabler blevet klippet over. Hærværket og tyveriet er nu blevet en sag for politiet.

Foto: I skabet her stod Radio SydhavsØernes sender, der sørger for signal til lytterne på Midt- og Vestlolland. Men ukendte gerningsmænd har fundet det sjovt at stjæle den. Senderen er nu erstattet af en anden.

OPDATERET 14.53: Den stjålne sender er blevet erstattet med en anden. Så nu kan radioen atter høres på Midt- og Vestlolland.

Offentliggjort Sidst opdateret