DR's DAB- og netkanal, P5000, kører i fremtiden videre uden radiovært Anders Bonde, der tirsdag blev overfaldet foran et hotel på Vesterbro i København. Han har lørdag sagt sin stilling i DR op, efter at der er kommet flere oplysninger frem om omstændighederne omkring det voldelige overfald.
- Det er ikke op til mig at vurdere, om Anders Bonde har begået noget kriminelt. Men han har gjort noget dumt ved blandt andet at chatte under falsk identitet som caster til et modelbureau for at komme i kontakt og mødes med en 15-årig pige, siger redaktionschef Lars Rønnow Torp fra DR Perspektiv i en pressemeddelelse og uddyber:
- Jeg har haft et møde, hvor Anders har fortalt mig, hvordan tingene hænger sammen, og Anders har valgt at sige sin stilling op. Det synes jeg, er en rigtig og klog beslutning, for det, som Anders har gjort, er ikke foreneligt med et job som profileret DR-vært på et program, der sender for de 15-20 årige.
Redaktionschefen oplyser, at Anders Bonde stadig er indlagt på hospitalet efter overfaldet. Han skal opereres i næste uge.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker