Rådyr og ræve bruger broer over hovedveje

Faunabroer virker. Det er konklusionen i en ny rapport, som har undersøgt, om dyrene bruger faunapassager over større veje.

- Især rådyr og ræve krydser vejen via faunabroer, men passagerne bruges også af mindre pattedyr som hare, grævling, mårdyr og mus, oplyser forsker Morten Elmeros fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

På anmodning fra Vejdirektoratet har han sammen med kolleger undersøgt brugen af tre faunabroer over rute 18 - hovedvejen nordøst om Herning. Biologerne strøede sand ud på broerne og tjekkede om morgenen, hvilket dyr der havde krydset broerne om natten.

- Faunabroerne ved Herning er 12-15 meter brede, og det er i underkanten, hvis man vil have andre arter - for eksempel padder og krybdyr og de insekter, der ikke kan flyve - til at bruge broerne, siger Morten Elmeros.

Faktisk skal faunabroer generelt være 50 meter brede for at sikre gode muligheder for flere arter. Skal padder og krybdyr med, bør bredden være 80 meter, fastslår forskerne fra DMU - i dag kaldet Det Nationale Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.

Man bør også tænke over, at der ved ramperne til faunabroer kan lægges sten- eller grusbunker ud, så der opstår en mosaik af mikro-levesteder, der gør broerne mere attraktive for flere dyrearter.

Faunaovergange skal hindre, at trafikanlæg kommer til at virke som barrierer for dyrelivet, ligesom de skal modvirke, at landskabet bliver alt for fragmenteret.

DMU-forskerne har i rapporten talt dyrene på de tre broer. Men vil man vide, hvad faunabroerne betyder for bestandenes størrelse og deres genetiske sammensætning, må man iværksætte mere grundige studier, siger Morten Elmeros.

I fremtiden vil man formentlig udføre undersøgelser af faunabroer med overvågningskameraer, der kan erstatte sand som "sladrehank".

/ritzau/