En af de nye 151 sange i Højskolesangbogen bliver blandt andet "Solen er så rød, mor" med tekst af Harald Bergstedt. (Arkivfoto) Foto: Torkil Adsersen/Ritzau ScanpixTorkil Adsersen/Ritzau Scanpix
Den omdiskuterede sang "Ramadan i København" af sanger Isam B bliver en af de nye sange i Højskolesangbogen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den omdiskuterede sang om ramadanen, den muslimske højtid, kommer med i den nye udgave af Højskolesangbogen.
Det oplyser Jørgen Carlsen, formand for højskolesangbogsudvalget og tidligere forstander for Testrup Højskole.
- Isam B's sang kommer med. Vi (udvalget, red.) er meget glade for den, fordi vi synes, det er god sang, siger Carlsen.
Sangen bliver en af 151 nye sange i sangbogen, der udkommer i en 19. udgave torsdag den 12. november.
Sangene er blevet valgt af de seks medlemmer i sangbogsudvalget.
Annonce
Beslutningen møder kritik fra Dansk Folkepartis kulturordfører, Morten Messerschmidt
- Jeg synes både det er forunderligt, at sangen skal med i det, som for mange er det mest danske af det danske nemlig Højskolesangbogen.
Han mener, det er svært ved at se den lyriske kvalitet.
- Så det kan ikke være andet et forsøg på at lefle for de folk, som gerne vil have, at islam breder sig.
Formanden for sangbogsudvalget, Jørgen Carlsen, mener, at debatten om sangen bunder i en islam-modstand.
- Det er klart, at der er nogen, som reagerer meget islamofobisk i forhold til en muslimsk sang.
- Vi (udvalget, red.) ser på det på en anden måde. Vi synes, det er et genrebillede af et bestemt kvarter i København, Nørrebro, under ramadanen, siger Carlsen.
Morten Messerschmidt mener, at man godt kan være imod sangen uden et had til islam.
- Jeg synes, det er meget afslørende, at han kalder det islamofobisk at være imod den her sang. Han tror åbenbart, at man ikke kan være imod islams fremtrængen uden direkte at hade islam.
- Det er ekstremt, siger Messerschmidt.
Annonce
Carlsen fortæller, at sangen er blevet udvalgt, fordi den har flere egenskaber.
- Den giver en udvidelse af billedet af København, for det er på den ene side en københavnersang og på den anden side også en sang om en muslimsk skik, som vi danskere synes, er meget mærkelig og eksotisk.
- Men den giver et indblik i, hvordan nogen lever og tænker.
Sangen er ikke blevet udvalgt af hensyn til muslimerne, siger Carlsen.
- Det er ikke for muslimernes skyld, det er for alle os ikkemuslimer. - For det handler om et stykke dansk virkelighed, som det former sig i en del af befolkningen.
Carlsen understreger, at nye sange har en plads i Højskolesangbogen.
- Der skal være plads til nye, og der skal være en afvejning af gammelt og nyt, siger han.
Den seneste udgave af Højskolesangbogen er fra 2006.
Isam B er kendt fra gruppen Outlandish og har også optrådt solo, som her ved Dansk Melodi Grand Prix tidligere i år. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau ScanpixIda Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Nykøbing FC henter spiller i FC Midtjylland
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik