Rapport: Folkeskolereform giver uforberedte lærere
Foto: LANGKILDE MORTEN/ARKIV
LANGKILDE MORTEN/ARKIV
Flere skolelærere har oplevet at gå uforberedte til undervisning, fordi de ikke har haft tid til forberedelse.
Folkeskolereformen, der trådte i kraft sidste sommer, skaber stadig udfordringer på landets skoler.
En af de største udfordringer for både lærere og pædagoger er at finde tid og plads til at forberede undervisningen. Flere lærere har blandt andet måttet gå uforberedte til undervisning.
Det viser en af fire rapporter om den nye folkeskolereform, der er offentliggjort tirsdag. Rapporterne er udarbejdet af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, og Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora.
Rapporterne skal undersøge, hvordan det går med indførelsen af folkeskolereformen, og hvorvidt den virker efter hensigten.
- Vi er i gang med en omfattende reform, og vi skylder elever, forældre, medarbejdere og ledere i folkeskolen, at vi står på den bedst mulige viden, når vi diskuterer, hvordan det går med at gennemføre reformen, siger minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V) i en pressemeddelelse.
- Der er mange ting, der endnu ikke er på plads. Det er naturligt med så stor en reform, men rapporterne kan pege på, hvor det går godt, og hvor der er rum for forbedring, siger hun.
Et af stederne, hvor der stadig er udfordringer, er ifølge de nye arbejdstidsregler, som lærerne føler sig presset af. Flere oplever eksempelvis, at de bliver nødt til at forberede sig ekstra uden for den ordinære arbejdstid for at være tilstrækkeligt forberedte.
Der er dog også nogle positive erfaringer med de nye regler. Flere lærere oplever, at de kan holde fri om aftenen og i weekenden.
Rapporterne viser også, at størstedelen af eleverne - både drenge og piger - trives godt i folkeskolen, samt at det fortsat kommer til at tage tid, før alle elementer af den nye folkeskolereform er på plads.
Det var i foråret, at mere end 16.000 elever og omkring 3000 lærere, pædagoger og skoleledere har besvaret spørgsmål om den nye folkeskole.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker