Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) taler udenom, når hun i en mail til Ritzau afviser, at aktionen sidste år i Brorsons Kirke i København, har haft betydning for, at mindst 20 af irakerne siden har fået opholdstilladelse i Danmark.
Det siger koordinator Tue Magnussen fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT).
Især for de mindst seks irakere, der ikke blot har fået humanitær opholdstilladelse, men asyl, er der ifølge Tue Magnussen ingen tvivl om, at aktionen fik afgørende betydning.
- Birthe Rønn skjuler det faktum, at i hvert fald de seks ikke ville kunne have opnået asyl, hvis de bare havde fulgt regeringens ønske om straks i maj at være rejst ud af landet. Det havde de ikke fået uden Kirkeasyls aktion, fordi aktionen skabte en tidsmæssig mulighed for, at sagerne kunne komme op igen.
Aktionen har muliggjort, at Danmark har kunnet leve op til sine internationale forpligtelser, siger han.
Spekulationerne om, hvilken betydning aktionen i Brorsons Kirke har haft, betegner integrationsministeren som "manipulationer, der lige nu kører blandt uvidende journalister".
- Den tone synes jeg er lidt hovskisnovski, siger Tue Magnussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker