Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) opfordrer regeringen til fuld åbenhed ved at lægge alle dokumenter frem.
Det sker, efter at det er kommet frem, at Udenrigspolitisk Nævn er blevet gjort bekendt med fotos, der dokumenterer tortur og anden mishandling af afghanske fanger i forbindelse med danske soldaters udsendelse i 2002.
- Som traditionelt foregangsland i arbejdet mod tortur har Danmark en særlig forpligtelse til at få undersøgt alle omstændigheder i forbindelse med enhver mistanke om tortur, siger koordinator i RCT, Tue Magnussen, i en pressemeddelelse.
- De chokerende afsløringer af fotos - af hvad forsvarsminister Gitte Lillelund Bech kalder "Abu Ghraib-lignede scener" - bør undersøges til bunds. Kun gennem fuld åbenhed kan Danmark leve op til sin konventionsmæssige forpligtelse i forhold til FN's konvention mod tortur, siger Tue Magnussen.
RCT har i forvejen opfordret USA's præsident Obama til at retsforfølge Bush-administrationen for dets ansvar for tortur.
- Hvis mistanken om tortur bliver bekræftet har Danmark i lighed med USA en konventionsmæssig forpligtelse, og Danmark bør gå i spidsen for at få retsforfulgt de ansvarlige, siger Tue Magnussen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned