- Det er vores vurdering, at Rebild Kommune har brug for nye kræfter, der sammen med eksterne eksperter kan løfte den store oprydningsopgave, siger borgmester Anny Winther (V).
Fyringerne sker på baggrund af Rebildsagen, hvor en 56-årig mand er idømt en forvaringsdom for groft seksuelt misbrug af ni børn, hvoraf syv er hans egne.
Kommunen har efterfølgende fået foretaget en gennemgang af socialområdet. Her har en revisionsrapport vist, at kommunens fortsatte problemer på socialområdet i høj grad skyldes manglende faglig ledelse.
Samtidig har Ankestyrelsen undersøgt kommunens problemer. Undersøgelsen dokumenterede blandt andet, at kommunen ikke reagerede relevant på alvorlige underretninger og ikke foretog de nødvendige faglige undersøgelser.
Derudover har der gennem hele sagsforløbet manglet systematik, dokumentation og overordnet opfølgning.
- Derfor har økonomiudvalget også ønsket en socialretslig og personalejuridisk undersøgelse af sagen med fokus på det ledelsesmæssige ansvar, så vi får vendt hver en sten og undgår lignende tragiske sager i fremtiden, siger borgmesteren.
I marts erkendte borgmester Anny Winther, at kommunen svigtede i Rebildsag. "Vi har svigtet de børn. Det står nu lysende klart," sagde hun dengang. Dansk Folkepartis Rikke Karlsson opfordrede efterfølgende borgmesteren til at gå af.
Faren i Rebildsagen har anket sagen til landsretten. Han fastholder sin uskyld.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned