Finanskrisen forhindrer tilsyneladende ikke danskerne i at finde pungen frem, når frivillige ringer på døren for at samle penge ind til humanitære formål. Red Barnet satte således indsamlingsrekord, da 8000 danskere søndag samlede ind.
I alt 10 millioner kroner røg i raslebøsserne, og det er tre millioner kroner mere end sidste år. Optællingen er dog stadig i gang, og derfor kender Red Barnet endnu ikke det præcise tal, men det foreløbige resultat glæder generalsekretær for Red Barnet, Mimi Jakobsen.
- Danskerne trodsede i dag alle dommedagsprofetier og spyttede godt i Red Barnets indsamlingsbøsser. Ud over det flotte resultat glæder vi os meget over, at vi har en historisk stigning i antallet af frivillige, der gik på gaden for Red Barnet. Det viser, at danskerne gerne vil hjælpe både økonomisk, men også ved at give lidt af deres dyrebare tid, siger Mimi Jakobsen.
Pengene skal gå til at sikre skolegang for børn i Afrika. I Etiopien går flere end tre millioner børn ikke i skole, og det går en stor del af pengene til at rette op på. Resten går til uddannelsesprojekter i Angola, Uganda og Sierra Leone.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker