Sikkerhedsselen redder hvert år liv i trafikken, derfor sætter Sjællands Færdselssikkerhedsudvalg blandt andet sammen med Lolland og Guldborgsund kommuner, samt Rådet for Større Færdselssikkerhed, de næste to uger fokus på bilister, der kører uden sikkerhedssele.
Alene i Guldborgsund Kommune er der opstillet 60 plakater, typisk ved skoler og parkeringspladser. - Vores valg af placering er, at bilisterne skal huskes på selen når de netop har sat sig ind i bilen, siger Steen Mathiasen fra Guldborgsund Kommunes Vej og Projektafdeling. Mindst 35 personer ville have reddet livet i trafikken sidste år, hvis de havde brugt sikkerhedssele. Selv om selen er noget af det vigtigste sikkerhedsudstyr i bilerne, er der alligevel mange, der glemmer eller dropper selen. Sidste år delte politiet på landsplan 40.000 bøder ud til bilister, der ikke havde selen på. Det tal er alt for højt, og derfor skal en landsdækkende kampagne i de kommende to uger få trafikanterne til at huske sig selv og hinanden på selen. - Det kan ikke siges for ofte: Husk selen! Det er hurtigt, nemt og gratis. - Normalt siger man, at meget få ting i livet er gratis. Men med sikkerhedsselen kan man da sige, at det er en gratis indsats, som oven i købet kan redde dit liv, udtaler Stina Teilmann-Ibsen, formand for Sjællands Færdselssikkerhedsudvalg. Det koster 500 kroner i bøde, hvis man ikke har spændt selen.
Margit Olsen
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker