Redningshelikopter på Bornholm er brudt sammen

Flyvevåbnets store EH-101-redningshelikopter, der er udstationeret på Bornholm, måtte torsdag eftermiddag blive på jorden på grund af tekniske problemer midt under hjælpeaktionen på den sneplagede ø.

- Vi er ikke klar over, hvad der er galt med den, men vi er i fuld gang med at fejlsøge den, siger forbindelsesofficer Claus Engholm, Helicopter Wing Karup.

Den store helikopter skal blive på jorden, indtil fejlen er fundet. Det betyder dog ikke, at Bornholm står uden helikopterberedskab. Der flyves i stedet med den mindre Fennec.

/ritzau/

En teknisk fejl har ramt Flyvevåbnets store EH-101-redningshelikopter, der er udstationeret på Bornholm.

Offentliggjort Sidst opdateret