Socialborgmester i Københavns Kommune, Mikkel Warming (EL), er klar til at styrke indsatsen overfor de hjemløse.
Det siger han, efter at en rundspørge har afsløret, at stadig flere hjemløse i København slår løs på hinanden i kokainrus, og at volden i hjemløsemiljøet er blevet grovere i takt med overgangen til de hurtige stoffer.
- Vi skal blive bedre til at tage imod den nye gruppe af hjemløse kokainmisbrugere, der er begyndt at dominere billedet i stedet for heroinmisbrugerne. Derfor er vi nu i gang med at omstille vores behandlingssystem, siger Mikkel Warming.
Mikkel Warming understreger, at Københavns Kommune er i gang med et storstilet projekt, der skal give de hjemløse bedre levevilkår.
- I 2013 skal alle Københavns hjemløse have et boligtilbud, når vi bygger 120 til 130 nye boliger. Staten støtter projektet med 200 millioner kroner, og vi i Københavns Kommune bidrager selv med 100 millioner kroner, siger Mikkel Warming.
Rundspørgen er lavet på forslag af medlem af borgerrepræsentationen Lars Aslan Rasmussen (S). Han mener, ikke kommunen kan vente med en indsats til 2013.
- Vi skal hurtigst muligt lave en handleplan, der kortlægger, hvordan vi beskytter de hjemløse. Jeg vil nu tage kontakt til politiet og de organisationer, der arbejder med de hjemløse, så vi sammen kan lave en strategi, der skal hjælpe de hjemløse væk fra miljøet, siger Lars Aslan Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde