Reform kan bremse gymnasiesucces i ghettoer

Mange børn og unge i landets udsatte boligområder vil ikke kunne leve op til et af de kommende adgangskrav til gymnasiet, skriver Politiken.

Det risikerer at bremse en tendens til, at flere med ikkevestlig baggrund i de såkaldte ghettoområder får en gymnasial uddannelse.

Onsdag skrev Politiken på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, som organisationen Danmarks Almene Boliger (BL) har regnet på, at studenterhuerne breder sig i de udsatte boligområder.

Andelen af ghettoernes unge mænd med indvandrerbaggrund, der får en gymnasial uddannelse, er steget fra 12 procent i 2008 til 30 procent sidste år.

For pigerne er det gået fra 23 til 45 procent med en gennemført gymnasial uddannelse.

Men den nye gymnasiereform kan stoppe den positive udvikling, skriver Politiken. Fremover vil det nemlig kræve et gennemsnit på 5 i standpunktskarakter i folkeskolen at blive erklæret såkaldt uddannelsesparat til gymnasiet.

Det kan kun 40 procent af elever i 9. klasse, der bor i et udsat boligområde, leve op til. Det er dog muligt at få adgang til gymnasiet, hvis man eksempelvis klarer sig godt til folkeskolens afsluttende eksamen.

- Det er stadig svært rigtig at sige noget om, hvor mange af dem der kan komme ind ad andre veje, siger Palle Rasmussen, der er lektor på Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet, til Politiken.

- Men karakterkravene og usikkerheden om, hvad der kræves, sender et signal om, at det er blevet sværere og mere uoverskueligt at komme ind på gymnasiet, og det kan nemt få mange især udfordrede unge til på forhånd at opgive at søge, vurderer han.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) siger i en skriftlig kommentar til Politiken:

- At bryde den negative sociale arv er en opgave, der skal løses i grundskolen, så den sociale mobilitet bliver styrket. Opgaven løses ikke ved at slække på faglige krav til en boglig uddannelse.