Det bliver traditionen tro Marselisborg Slot i Århus, der danner rammen om regentparrets jul. Mandag flyttede dronningen og prinsgemalen til Marselisborg, hvor regentparret samler begge sønner og svigerdøtre til juleaften.
Prins Joachim og prinsesse Marie kommer sammen med lille prins Henrik, mens prins Joachims to børn af første ægteskab, Nikolai og Felix ifølge flere medier skal holde jul sammen med deres mor, grevinde Alexandra og hendes mand, Martin Jørgensen.
Kronprinsparret kommer sammen med prinsesse Isabella og prins Christian og selv om juleferien i kongehuset som i mange andre familier står på afslapning, så får kronprinsparret også tid til et par officielle pligter.
28. december overrækker kronprinsparret en donation til iværksættelse af et integrationsprojekt i AGF Svømmeklub i Århus og dagen efter skal kronprins Frederik være i København for at deltage i Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmarks kåring af Årets Fund 2009.
Først 31. december vender regentparret tilbage til Amalienborg, hvorfra dronningen holder sin nytårstale.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde