DSB skal ekspandere yderligere i udlandet for at overleve på den lange togbane. Sådan lyder det fra topledelsen, som derfor vil have staten til at løsne sit jerngreb om DSB. Men regeringen møder DSB's internationale armbevægelser med skuldertræk og skepsis, skriver Politiken.
Den nye transportminister, Hans Christian Schmidt (V), har ingen intentioner om at ændre den lov, som sætter et loft for DSB's vækst.
- Der er fastsat nogle spilleregler, der sikrer, at DSB ikke eksperimenterer med skatteyderpenge. Dem er jeg godt tilfreds med og har ingen planer om at lave dem om, siger Hans Christian Schmidt til avisen.
Ifølge DSB's topledelse hænger god drift på hjemmebanen sammen med succesrige aktiviteter i udlandet. Derfor har DSB nu sat sig på 25 procent af togdriften i Sverige.
Men for at kunne fortsætte ekspansionen ønsker DSB, at staten giver længere snor. Blandt andet mener DSB's direktør, at tiden er løbet fra, at DSB's engagement i udlandet ikke må overstige 15 procent af egenkapitalen.
Socialdemokraterne og SF giver grønt lys til DSB's fortsatte ekspansion og kritiserer regeringen for at have indledt en kvælningsproces, skriver Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker