Det skal være nemmere at opspore pirater, inden de angriber, og det skal være lettere at følge dem, når de først har angrebet.
Disse tanker ligger bag regeringens ønske om at indsætte overvågningsfly i kampen mod pirater, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Forslaget indgår som en del af regeringens pirateri-strategi, erfarer avisen. Strategien bliver ifølge Jyllands-Postens oplysninger præsenteret i løbet af få uger.
Regeringens bestræbelser underbygges af, at Flyvevåbnet og Søværnet ifølge Flyvertaktisk Kommando har fået til opgave at øve pirateriovervågning og overførsel af data fra fly til skib.
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) lægger ikke skjul på, at regeringen overvejer brug af fly:
- Det er nogle overvejelser, vi generelt gør os i de nordiske lande, fordi det er en efterspurgt kapacitet, siger hun.
- Pirateriet har flyttet sig fra at foregå inde i Aden-bugten til at fylde farvandet hele vejen over mod Indien, pointerer forsvarsministeren.
Forsvaret råder ifølge Jyllands-Posten over tre fly af typen Challenger, som blandt andet bruges til miljø- og fiskeriovervågning, og som vil kunne indsættes i overvågningen af pirater.
Flyene har en rækkevidde på 7500 km og kan være på vingerne i op til ni timer.
Til sammenligning råder besætningen på "Esbern Snare" over en Lynx-helikopter, som har en aktionsradius på 212 km og en maksimal flyvetid på lidt under tre timer.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker