Regeringen vil gøre landbruget grønt med CO2-afgift og en milliarder

En milliard kroner om året til grønne investeringer og en CO2-afgift skal give CO2-reduktioner nok i dansk landbrug til, at Danmark kan nå klimamålet i 2030.

Sådan lyder Socialdemokratiets køreplan for at nå det sidste stræk frem til klimamålet i 2030.

Socialdemokratiets plan indeholder ikke noget om, hvad afgiften skal være på, eller hvordan den skal beregnes.

Regeringen henviser til, at der er nedsat en ekspertgruppe til at undersøge, hvordan CO2-afgiften skal se ud. Dermed er regeringen på linje med en række andre partier i Folketinget.

Når afgiften er indført, og landmændene betaler afgiften, skal pengene ifølge regeringen bruges til omlægning af landbruget til mere klimavenlige metoder.

Igen er regeringen på linje med andre partier.

Selv om et bredt flertal i Folketinget, som det ser ud før valget 1. november, er tilhænger af en CO2-afgift, når ekspertgruppen er færdig med sit arbejde, er der også partier, der hellere vil gå andre veje.

Danmarksdemokraternes Inger Støjberg mener, at klimamålet i 2030 skal nås, men at det skal gøres uden en CO2-afgift på landbruget.

- Vi kan ikke sammenligne landbrug med industri. Det her er biologiske processer, så vi kan ikke bare lige lave en el-ko, der giver mælk og laver oksekød til os alle sammen, siger hun.

Hun ser hellere, at man undersøger, om man kan fremme nogle løsninger, så landbruget kan "medvirke" til at nå i mål med 2030-målet.

- Det kan være noget som at forske i mere fodersammensætning. Det kan også være noget med udtage lavbundsjorde. Der er masser, man kan gøre, siger Inger Støjberg.

Modsat vækker tanken om en CO2-afgift glæde hos Dansk Naturfredningsforening.

- En CO2-afgift er ubetinget det vigtigste virkemiddel til at nedbringe landbrugets forurening af klimaet og sikre en bæredygtig omstilling af den danske fødevareproduktion, siger præsident Marie Reumert Gjerding.

Socialdemokratiet skriver i sin plan, at den med CO2-udgiften og investeringerne vil "udvikle, ikke afvikle" landbruget. Formålet er, at afgifterne skal føre landmændene til at vælge mere klimavenlige metoder uden, at de lukker produktionen.

Men det kan blive svært ifølge professor og institutleder Jørgen E. Olesen ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

- Udfordringen er, hvordan man laver en retvisende opgørelse, siger Jørgen E. Olesen.

- Som det ser ud nu, vil sådan et CO2-regnskab primært handle om, hvor meget gødning og hvor mange dyr har hvert enkelt landbrug.

- Der kan man sige, at det bliver svært for landmændene at reducere udledningerne uden at mindske produktionen.

Fordi man ikke kan lave et detaljeret og retvisende regnskab, kan man ikke indrette systemet efter hvilke landmænd, der vælger en grønnere metode end andre landmænd.

Dermed frygter Jørgen E. Olesen, at afgiften kommer til at betyde, at der ikke er nok økonomisk gevinst ved at omlægge produktion - kun ved at mindske produktion.

Ekspertgruppens arbejde er sat på pause, fordi der er udskrevet valg. Men gruppen har oplyst til avisen Børsen, at den forventer at være færdig i 2023.

/ritzau/

Støjberg vil nå klimamål - men uden CO2-afgift i landbruget