Måske skal de små elever deles op efter læseevne, og måske skal de store undervises sammen alt efter, om de skal i gymnasiet eller vil være håndværkere.
Det vil regeringen ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten lade være fuldstændig op til den enkelte kommune og den enkelte skole.
Dermed løfter undervisningsminister Tina Nedergaard (V) sløret for regeringens længe ventede folkeskoleudspil, som bliver præsenteret senere i denne måned.
I dag må eleverne højst være inddelt på hold i 50 procent af undervisningstiden, og holddeling har i mange år været et af de helt store stridsemner i skolepolitikken.
- Mange vil måske synes, at det ikke er en super god idé, men kommunerne har brug for større frihedsgrader for at kunne frigøre ressourcer til at lave en skole, der er deres skole og ikke statens skole, siger Tina Nedergaard.
Socialdemokraterne er med i det eksisterende folkeskoleforlig, men uddannelsesordfører Christine Antorini siger på forhånd fra af hensyn til de svage elever.
Også centerleder på Danmarks Pædagogiske Universitet Niels Egelund advarer mod at røre den nuværende grænse for holddeling af hensyn til de svage elever.
Til gengæld er formanden for børne- og ungeudvalget i Kommunernes Landsforening (KL) Jane Findahl (SF), meget tilfreds.
- Det lyder umiddelbart som det, vi selv har foreslået i vores folkeskoleudspil, siger hun.
Også Dansk Folkeparti støtter fri holddeling.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker