Regeringen vil stille flere krav til de svageste
Regeringen vil afskaffe de såkaldte matchgrupper, som kommunerne bruger som en rettesnor for, hvilke krav og tilbud de møder landets kontanthjælpsmodtagere med.
Det bliver ifølge beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) et centralt element i det udspil til en kontanthjælpsreform, som regeringen vil fremlægge inden for meget kort tid, skriver Politiken onsdag.
Det nuværende system fastholder ifølge Mette Frederiksen især de svageste kontanthjælpsmodtagere i passivitet, hvilket skader deres mulighed for at forlade det, der kun skal være en midlertidig ydelse.
I stedet skal alle modtagere af kontanthjælp fremover omfattes af en "aktiv indsats".
Det betyder, at der vil blive stillet flere krav - ikke mindst til de kontanthjælpsmodtagere, der hidtil har været placeret i gruppen for de allersvageste, den såkaldte matchgruppe 3, der blandt andet omfatter mennesker med et omfattende stofmisbrug, psykiske problemer eller andre store sociale udfordringer.
Af de i alt 139.953 fuldtidspersoner, der var på kontanthjælp i januar 2013, var 28.842 placeret i matchgruppe 3 - der i omfang er vokset markant de senere år.
- Nogle af kontanthjælpsmodtagerne kan gå i arbejde eller uddannelse, og så er der en gruppe, der har brug for yderligere hjælp, inden de når så langt. Men målet med kontanthjælpsreformen er arbejde for alle, siger Mette Frederiksen til Politiken.
Rådet for Socialt Udsatte kalder det en drastisk beslutning at afskaffe matchgrupperne, men bakker i øvrigt op om tanken om individuelt tilrettelagte forløb - formand Jann Sjursen frygter dog, at pengene ikke følger med:
- Det løser intet problem at fjerne matchgruppesystemet. Problemet er mangel på ressourcer til at have tid til den enkelte borger og tilrettelægge forløb, der kan rehabilitere de mest udsatte.
- Jeg frygter, at reformen bliver en spareøvelse, og at det her er en fernis, regeringen ikke har pengene til at vedligeholde, siger Jann Sjursen til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet