Manglen på læger til de syddanske sygehuse bliver nu afblæst.
Siden 2008 har 109 udenlandske læger fået arbejde på et hospital eller i en praksis i Region Syddanmark, og det er så mange, at regionen nu ikke længere selv behøver gå på jagt efter nye læger. Det skriver Jydske Vestkysten fredag.
- Var det ikke lykkedes at skaffe flere udenlandske læger hertil, havde resultatet været masser af aflyste operationer, stress og ekstravagter for personalet, og vi havde ikke kunnet holde ventelisterne nede, siger regionsrådsformand Carl Holst (V).
Blandt de 109 læger er de 50 unge sygehuslæger fra Østrig. Det skyldes at regionen i 2008 indledte en charmeoffensiv i Østrig for at få unge østrigske læger til at søge til Danmark.
- Vi får i dag så mange uopfordrede ansøgninger fra unge østrigske læger, at vi ikke behøver at gøre opmærksom på pladserne længere. De østrigske læger er meget ambitiøse og har let ved at lære sproget og falde til, siger Annette Lunde Stougaard fra regionens personaleafdeling til avisen.
Der er desuden kommet mange tyske læger til blandt andet på grund af en mere familievenlig arbejdskultur på danske sygehuse, vurderer Annette Stougaard.
Syv tyske læger har også valgt at arbejde som praktiserende læger i regionen.
I modsætning til Region Syddanmark valgte Region Midtjylland i 2008 at satse på indiske læger. I alt 26 indiske læger kom til regionen i et pilotprojekt for to år siden, siden er seks af dem rejst hjem igen, mens de resterende 20 fortsat arbejder på regionens sygehuse, oplyser regionen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde