Region fremskynder forskning i ny skanning for lungekræft
De første rapporteringer om ny skanningsmetode for lungekræft er klar allerede om tre måneder.
Der er opnået enighed om, hvordan forskningen i effekten af lavdosis CT-skanning for lungekræft bør foregå. Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.
Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg har siden januar sidste år forsøgt sig med den nye måde at skanne patienter på for at opdage kræftknuder i lungerne så tidligt som muligt.
Selv om resultaterne først skulle have været offentliggjort om nogle år, og Region Midtjylland i marts sidste år vendte tommelfingeren nedad til skanningsmetoden, er hospitalet fortsat med at bruge metoden.
Det har ført til intern strid i regionen.
Forskergruppen bag undersøgelserne af CT-skanningen har nu justeret tidsplanen, så de første rapporteringer fra projektet allerede er klar om tre måneder.
De vil være baseret på data, der er indsamlet på de patienter, der er undersøgt indtil nu. Den egentlige videnskabelige publicering kommer senere.
Resultaterne bliver præsenteret på et møde i slutningen af januar.
På baggrund af det møde kan Region Midtjylland og forskergruppen beslutte, om der er grundlag for at igangsætte undersøgelsen, der inkluderer flere hospitaler i Region Midtjylland.
Silkeborg-metoden går ud på, at man kan henvise patienter med så vage symptomer, at de ikke sendes i kræftpakkeforløb, men til en såkaldt lavdosis CT-skanning.
Den skanning kan afsløre selv små kræftknuder.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde