Regionaltog afsporet ved Østerport

Et tomt regionaltog er søndag aften blevet afsporet på Østerport station, og der kører derfor ingen regionaltog mellem Østerport og Københavns Hovedbanegård i de kommende timer.

Mandskab er tilkaldt for at fjerne toget, oplyser DSB.

DSB henviser i stedet rejsende til at benytte S-tog mellem Københavns Hovedbanegård, Nørreport og Østerport.

/ritzau/

Regionaltog kører ikke mellem Østerport og København H på grund af et afsporet tog. Rejsende må tage S-tog.

Offentliggjort Sidst opdateret