Regionen: 1350 kvinder er faldet ud af screening

Næsten 10.000 kvinder her i Region Sjælland tjekkes for om de er tilmeldt screeningsprogram.

- Det vides ikke hvor mange af disse kvinder, som enten selv har valgt at takke nej til tilbuddet om screening, hvor mange kvinder der af den logiske grund, at de har fået fjernet livmoderen eller om kvinderne ved en fejl ikke er blevet kontaktet, siger Britta Ortiz Echeverria konsulent i Region Sjælland for kvalitet og udvikling.

Baggrunden er, at der er opstået usikkerhed om grunden til, at cirka 27.000 kvinder over hele landet er frameldt undersøgelsen for celleforandringer i livmoderhalsen. Samtlige 27.000 er nu gentilmeldt

- Region Sjælland har kontaktet næsten 10.000 kvinder om screening for livmoderhalskræft. Det drejer sig om 1350 kvinder, hvor vi ikke kan se om de er afmeldt ved en fejl eller selv har ønsket det. Samt for en sikkerheds skyld 8000 borgere, som ikke har været til undersøgelse inden for tre år, fortæller Britta Ortiz Echeverria.

Fejlen er i et tidligere it-system og kan være forklaringen på, at flere tusinde kvinder ikke har fået de regelmæssige invitationer til screening for livmoderhalskræft.

Opfordring til at få foretaget undersøgelsen eller framelde sig programmet.
Formålet med undersøgelserne er at forebygge, at celleforandringer udvikler sig til livmoderhalskræft. Der kan på nuværende tidspunkt ikke siges noget om, hvor mange tilfælde der kunne have været forebygget, hvis kvinderne var blevet mindet om at gå til undersøgelse.

Frameldingerne er foretaget i nogle gamle invitationssystemer og bragt med ind i det nuværende. Frameldingerne har fundet sted i perioden 1981 – 2007 og kan lokaliseres til it-systemer, som ikke har været i brug siden 2007.

Bekymrede kvinder her i regionen kan kontakte deres egen læge.
Screeningsprogrammet dækker kvinder mellem 23 og 49 år, som indkaldes til screening hvert tredje år. Kvinder mellem 50 og 64 år indkaldes til screening hvert femte år. 

Foto: Anders Knudsen

1350 kvinder her i Region Sjælland er ikke blevet tjekket for livmoderhalskræft.

Offentliggjort Sidst opdateret