Hvert år dør 25.000 danskere på et sygehus.
Det er alt for mange, mener Danske Regioner, der nu vil sætte et intensivt arbejde i gang for at mindske dødeligheden på de danske sygehuse.
Som en del af nye kvalitetsmål for sundhedssektoren vil Danske Regioner reducere dødeligheden på hospitaler med 10 procent over tre år.
- Det er lykkedes på hjerteområdet og på kræftområdet at få dødeligheden reduceret. Så er der andre områder, hvor vi stadig kan gøre meget. For eksempel KOL-patienter, siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen og fortsætter:
- Kan vi få dødeligheden ned der, så er det jo en kvalitet, der er til at måle. Og vi ønsker at sætte fokus på kvalitet og ikke bare høj produktion i sundhedsvæsnet, siger Bent Hansen.
Dødeligheden på hospitaler måles med HSMR - Hospitals Standardiseret Mortalitets Rate. HSMR måles hvert kvartal, og det er på landsplan faldet cirka seks procent siden 2007, hvor man begyndte at opgøre HSMR.
Sygehuse, som har analyseret journaler for afdøde patienter, har blandt andet fundet ud af, at der er mulighed for forbedring ved en hurtigere reaktion på prøvesvar, på bedre kommunikation mellem afdelinger og sygehuse og ved forebyggelse af infektioner.
Det nye mål om en lavere dødelighed på sygehusene er et af flere nye mål, Danske Regioner fredag offentliggjorde. Målene skal flytte fokus i sundhedssektoren fra at behandle så mange som muligt til at behandle de rette til den rigtige tid og samtidig spare penge.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker