Regeringen er nået til enighed med regionerne om rammerne for økonomien i 2012. Det oplyser partnerne efter et forhandlingsmøde i Finansministeriet.
- Vi lever i en tid med stramme krav til økonomien, men vi har prioriteret at finde penge til at sikre bedre sygehuse, hurtigere behandling og højere kvalitet, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Aftalen giver 1,5 milliard kroner ekstra til regionernes budget i 2012. Pengene stammer fra sidste års genopretningspakke, som sikrede 5 milliarder kroner ekstra til sundhed over tre år.
- Der er tydeligt en lavere vækstprocent end de tidligere år, men som finansministeren er inde på, så er vi ramt af, at der er en stram offentlig økonomi, lyder det fra Danske Regioners formand, Bent Hansen
- Det, at vi får løftet driftsrammerne med 1,5 milliard, gør, at vi fortsat skal gøre, hvad vi kan for at udbygge tilbuddet på sygehusene, understreger han.
Forud for forhandlingerne var regionernes kardinalpunkt, at fokus blev flyttet fra kvantitet til kvalitet i behandlingen. Og det synspunkt føler Bent Hansen, at han er kommet igennem med.
- Det er regionernes opgave at tage fat på kvalitetsdagsordnen og finde de områder frem, hvor vi reelt kan måle, at vi forbedrer kvaliteten, forklarer Bent Hansen, som erklærer sig tilfreds med arbejdsdelingen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub