Regeringen burde sætte flere penge af til sygehusbyggeri i betragtning af al dens snak om ekstra aktivitetsskabende investeringer. Og de penge, der er afsat til en øget behandling på sygehusene, batter ikke nok.
Det siger regionerne til regeringens finanslovforslag på sundhedsministeren Jakob Axel Nielsens (K) område. Her er der kun afsat de 40 milliarder kroner frem til 2018 til nybyggeri og modernisering af bygninger, som regeringen i forvejen har aftalt med regionerne i den såkaldte økonomiaftale.
- Regeringen og Dansk Folkeparti har snakket om ekstra 10 milliarder kroner til at skabe flere arbejdspladser, så vi havde håbet på flere penge til sygehusbyggeri end aftalt. Men der er nul flere, konstaterer formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S).
Regionerne kan straks sætte byggeaktiviteter i gang for to-tre milliarder kroner i form af renoveringer af gamle hospitalsafdelinger m.m., siger regionernes formand, som håber, at det tages op i finanslovforhandlingerne.
Ligeledes skal en halv milliard ekstra til sygesikringsområdet give penge til en øget aktivitet i den primære sundhedssektor blandt læger og speciallæger, som danskerne opsøgere oftere og oftere, ligesom der også bliver afsat flere midler til at dække de offentlige tilskud til receptpligtig medicin. Alt sammen også gammelt aftalestof.
- Regionerne skal selv dække en del af aktivitetsstigningen 3,5 procent. Men vi regner med, at aktiviteten bliver øget med fem procent. Og så står vi med et hul i pengekassen. Så den udgiftspost i finansloven er underfinansieret på forhånd, siger Bent Hansen.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker