Det står ikke så dårligt til i retspsykiatrien, som det fremgår af en rapport fra Kriminalforsorgen. Meget af kritikken grunder i lægefaglige meningsforskelle, mener formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S).
Det er ikke nødvendigt, at alle, som får en behandlingsdom, starter med at være indlagt, sådan som rapporten slår på, siger Bent Hansen.
- Det er altid op til en lægefaglig vurdering, om der skal en indlæggelse til. Og her er der en lægefaglig uenighed, som jeg ikke kan tage stilling til. Men ingen, som er farlige, kommer til at vente med at komme til, heller ikke med ambulant behandling, siger regionsformanden.
Han mener også, at kritikken af lægernes angiveligt dårlige samarbejde med Kriminalforsorgen grunder i lægefaglig uenighed.
- Det er ikke noget, vi kan genkende i det, vores læger fortæller, siger Bent Hansen.
Ventetiderne for andre er til behandling er også på bordet i et udvalgsarbejde om regionernes retspsykiatri, der er nedsat som følge af de seneste, mange fangeflugter, siger Bent Hansen.
Herunder vil der også blive taget stilling til, om der skal flere sengepladser til på lukkede afdelinger, der ellers har fået forøget antallet af sengepladser med en fjerdedel inden for de seneste fem år, lyder det.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker