De personer, der bruges i reklamer for alkohol, skal ikke alene være fyldt mindst 25 år. De skal også se sådan ud. Desuden må der aldrig reklameres for alkohol i medier, hvor over 30 procent af publikum er børn og unge.
Det mener Alkoholreklamenævnet, der tirsdag offentliggør sine nye retningslinjer for markedsføring af alkohol på en konference på Christiansborg.
Alkoholnævnet har eksisteret i 10 år og har i den anledning gjort status. Med de nye retningslinjer sætter nævnet beskyttelsen af børn og unge over alle andre hensyn og fremhæver, at alkohol ikke er for mindreårige.
- Vi har ment, det var relevant at indskærpe væsentligheden af, at alkoholmarkedsføring ikke skal rettes mod børn og unge. Dels for at sende et klart signal og dels, fordi der opstår stadig flere mediekanaler for markedsføring, som børn og unge bruger, siger advokat Ejvind Sandal, som er formand for Alkoholreklamenævnet.
Børne- og ungelæge Annette Storr-Paulsen hilser stramningen velkommen, men mener, at der skal mere til for at holde børn og unge fra alkohol.
- De unge drikker jo ikke kun på grund af reklamerne. Også vores kultur omkring alkohol og forældrene er med til at give dem alkoholvaner, siger Annette Storr-Paulsen, der også er formand for Dansk Selskab for Børnesundhed.
- Så kommunerne og folkeskolen må også på banen og sige, at det overhovedet ikke er i orden, at børn drikker, fastslår hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde